Gå til PC-brøndboring >>

Forhandler-login

Brøndborervej 1 7840 Højslev Tel:97 53 52 22 E-mail: pc@pcdrill.dk

Få op mod 20.000 kr. i tilskud til jordvarmeanlæg

Ejere af helårsboliger kan søge tilskud til mere energieffektive opvarmningssystemer, hvis det gamle oliefyr skrottes.

 

Oliefyrsskrotningsordningen yder tilskud til køb og installation af tilskudsberettigede opvarmningssystemer ved skrotning af eksisterende oliefyr. Ordningen omfatter alle typer helårsboliger, f.eks ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger og sommerhuse, der har dokumenteret helårsstatus. Det er boligens ejer, der kan søge tilskud.

 

Kravet for at opnå tilskud er, at det eksisterende oliefyr skrottes og erstattes af enten en energieffektiv varmepumpe (jordvarme eller luft-til-vand), solvarme i kombination med for eksempel et nyt olie-/naturgas-/ træpillefyr eller en fjernvarmeunit, hvis boligen tilsluttes fjernvarmenettet. I områder, der er udlagt til fjernvarme, yder ordningen alene tilskud til fjernvarme.

 

Tilskudsmidlerne er begrænsede (400 mio kr), og ordningen er derfor indrettet efter et først-til-mølle princip, dvs. ansøgninger vedr. tilsagn om tilskud behandles i den rækkefølge, de
modtages og kun så længe, der er midler hertil. Det er en forudsætning, at arbejdet først påbegyndes, når der er givet tilsagn om tilskud.

 

Læs evt. mere om tilskudsmulighederne her: skrotditoliefyr.dk